Venneforeningen

Venneforeningen for tangentspilleren Kristian Marius Andersen blev stiftet 27. august 2018. Formålet med foreningen er at skabe et personnetværk af venlige mennesker omkring Kristian samt at skabe opmærksomhed omkring Kristian som musiker.

Venneforeningen ønsker desuden at skabe opmærksomhed om Kristians koncerter som orgelsolist, klaversolist, med bands og som akkompagnatør af Herning Kirkes Drengekor, ligesom den ønsker at skabe en økonomi, som gør det muligt bl.a. at få indspillet én eller flere cd’er med Kristian. Og på lidt længere sigt er målet at etablere en festival med Kristian Marius Andersen som brand.

Bliv medlem

Medlemskab koster 100 kr. i årligt kontingent, og som medlem bliver man inviteret til at deltage i en årlig fest i tilknytning til Kristians fødselsdag, hvor der vil være musik af Kristian samt lækker mad og socialt samvær efterfølgende. Derudover vil man løbende blive orienteret om begivenheder, arrangementer og koncerter i løbet af året.

Vi opfordrer alle, der interesserer sig for Kristians arbejde, og for Kristian som menneske og musiker i det hele taget, til at melde sig ind i Venneforening for tangentspilleren Kristian Marius Andersen! 
 

Link til venneforeningens Facebookside